Psephotellus varius - Mangefarvet Sangparakit

Mangefarvet Sangparakit – Psephotellus varius (Clark, AH, 1910) – har tidligere været klassificeret som Psephotus varius men nyere DNA forskning har vist, at den ikke er så tæt beslægtet med Sangparakit (Psephotus haematonotus) som man tidligere troede, og derfor er den nu omklassificeret til Psephotellus slægten.

Mangefarvet Sangparakit er normalt fredelig overfor andre arter, men kan være aggressiv overfor artsfæller, specielt kan en voksen han blive aggressiv overfor de unge hanner. Nogle har oplevet at de har været aggressive overfor andre arter og anbefaler at holde dem i en voliere for sig.

Tidligere har den ikke været så almindelig i Danmark, men takket være en god indsats blandt opdrættere, er den nu mere hyppig.

Kan bla. ses i Nordsjællands Fuglepark.

Mangefarvet Sangparakit er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.

Beskrivelse

Hannen har gul pande med rød isse. Oversiden er grøn med et blåligt skær. Lysere på undersiden. Gul skulderplet, der går over i et lysegrønt bånd mod vingerne, som har blå svingfjer. Bageste del af bugen og lårene er røde. Overhalen er blågrøn. Næbbet er mørkegråt, benene gråbrune og iris er brun.

Hunnen er mere mat i farverne end hannen og generelt brungrøn. Hunnen har desuden grøn isse, mangler stort set det gule pandebånd, og har rød skulderplet i stedet for gul.

Ungerne ligner hunnen, men unge hanner har fra starten en antydning af den røde bugfarve. Efter 6-8 måneder er de så godt som udfarvede.

Længde: ca. 26 cm, heraf udgør halen 14 cm
Vægt – han: 55 – 66 g
Vægt – hun: 52 – 70 g

Levested

Sydlige Australien, hvor den ofte færdes i selskab med Sangparakitten. Lever parvis eller i små familiegrupper især inde i landet. Er der meget føde, kan de dog også ses i større flokke. Foretrækker områder med kun lidt nedbør, og skifter derfor bopæl efter vejrforholdene – ses kun sjældent når kystområder.

Underarter

Ingen.

Føde

I naturen bruger Mangefarvet Sangparakit det meste af dagen på at finde føde på jorden. Lever primært af frø, trækul, frugt, bær mm.

Føden bør baseres på pellets suppleret med frømix af god kvalitet (hirsesorter, kanariefrø, havre, hvede samt lidt solsikke) samt forskellig frugt og grønt. Det er vigtigt at supplere kosten med trækul. Også gerne sepiaskal (kalk) og grit.

Opdræt

Opdrættes som den mere kendte Sangparakit – vil dog gerne have det lidt varmere. Trives fint i mindre voliere på ca. 2-4 meters længde og er meget hårdfør og rolige. I yngletiden bør de have fred og ro.

I naturen anvendes en hul gren eller træstamme som regel 2-3 meter over jorden.

Redekasse ca. 25×25 cm i bunden og 40-45 cm høj. Indgangshul 6 cm i diameter.

Der lægges 4-6 æg, oftest 5. Æggene er hvide og ovale 25×19 mm. Udruges af hunnen, rugetiden varer ca. 3 uger. Begge forældre mader derefter ungerne, som forlader reden ca. 5 uger efter klækningen.

Imens ungerne opfostres, kan man med fordel fodre med spiret frø, opblødt franskbrød og frisk grønt.

Ringstørrelse 5 mm.

English Version

Reklame:

Taxonomi

Orden: Psittaciformes
Familie: Psittaculidae
Slægt: Psephotellus

Synonymer

Dansk: Mangefarvet Sangparakit
Engelsk: Mulga Parrott, Varied Parrot, Many-colored Parrot
Fransk: Perruche multicolore
Tysk: Vielfarbensittich
Portugisisk: Periquito-de-mulga
Spansk: Perico Variado
Videnskabeligt: Psephotellus varius, Psephotus varius

IUCN Red List

BirdLife International 2016. Psephotellus varius. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685142A93060389.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685142A93060389.en
Accessed on 12 March 2022

Reklame: