Lars Bodin's fugle leksikon
Foto: Diego Tirira – Licens: Creative Commons CC BY-SA 2.0.
Ildvinget Parakit – Brotogeris pyrrhoptera (Latham, 1801) – er en overvejende grøn parakit fra Sydamerika. Er generelt sjælden i fangenskab men er set importeret til Danmark. De bliver typisk op til 15 år gamle.
I nogle ældre kilder er den latinske betegnelse angivet som Brotogeris pyrrhopterus.
Ildvinget Parakit er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Sårbar’ (Vulnerable) af IUCN Red List.
Generel gulgrøn farve med gule kinder og blå krone. Mere gulligt skær på undersiden. Orange (ildfarvet) undervingedækfjer – deraf navnet. Halen er grøn men med blåligt skær på de midterste halefjer.
Størrelse: 20 cm
Vægt: ca. 45 – 60 g
Lever i Sydamerika i et område fra det vestlige Ecuador til det nordvestlige Peru, hvor de lever i skovområder op til 1500 m.
Ingen.
Pellets suppleret med frømix af god kvalitet samt forskellig frugt og grønt, f.eks. æble, pære, banan, appelsin, gulerod, grønne bønner, ærter, majs, salat.
Er svær at få til at yngle i fangenskab.
Redekassen skal være ca. 18 x 18 x 61 cm (vertikal kasse).
Der lægges 4-5 æg, som udruges i løbet af ca. 25-26 dage – ungerne er flyvefærdige efter ca. 6-8 uger.
BirdLife International 2021. Brotogeris pyrrhoptera. The IUCN Red List of Threatened Species 2021: e.T22685966A195043485.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2021-3.RLTS.T22685966A195043485.en
Accessed on 12 March 2022