Ara chloropterus - Mørkerød Ara

Med en længde på 90-95 cm og et vingspænd på 125 cm er Mørkerød AraAra chloropterus (Gray, GR, 1859) –  den største papegøje i Ara slægten ; kun only the Hyacint Ara  (Anodorhynchus hyacinthinus) er større med en længde på 100 cm og  Uglepapegøje er tungere. Den blev først beskrevet af den engelske zoolog George Robert Gray i 1859. Kaldes også Grønvinget Ara.

Mørkerød Ara er meget poplær både som tamfugl og blandt opdrættere. Deres stærke næb stiller krav til et kraftigt bur eller voliere, da de kan nemt ødelægge tremmer og trådnet anvendt til mindre papegøjer. Giv rigeligt med fuglesikre gnavegrene og legetøj som de kan gnave i fremfor at ødelægge selve volieren. Volieren bør være mindst 10-15 meter lang så de kan flyve frit og få trænet deres store vinger. 

De kan være meget støjende når de er ophidset men skriger typisk ikke i længere tid af gangen.

Fuglene knytter sig meget tæt til ders mage; et ynglepar vil danne par for livet.

De kan blive op til ca. 60 år gamle. 

I naturen ser det udtil at bestanden er for nedadgående men da deres habitat omfatter et meget stort område er de alligevel vurderet som “Least Concern” af IUCN Red List. De er omfattet af CITES Appendix II og EU Annex B.

Beskrivelse

Rød fjerdragt. Hvidt nøgent ansigt med røde streger af små fjer. Ryg, gump og haledækfjer er lyseblå. Halen er mørkerød med blå spidser. Håndsvingfjer er mørkeblå. Undersiden af vinger er rødbrun. De grønne skuldre og mellemvingedækfjer adskiller denne art fra den beslægtede Lysrød Ara, som istedet har gule fjer på vingerne. Den røde farve på Mørkerød Ara er også en anelse mørkere end på Lysrød Ara.
Overnæbbet er hornfarvet med sort rod – undernæbbet sort. Fødderne er mørkegrå. Gul iris.

Hunnen er magen til hannen, Dog kan hunner have et mindre hovede. Videnskabelig kønsbestemmelse er nødvendigt.

Ungfulge har en mørkere iris. Desuden er er nogle af fjerene i mønsteret på det nøgne ansigt rødbrune istedet for røde.

Størrelse: 90 cm
Gennemsnitsalder: 50 år

Reklame:

Levested

Udbredt i dele af Mellemamerika samt Sydamerika:

Østlige Panama sydøst for Andes bjergene til Bolivia, Brasilien og Paraguay.

Tidligere også i nordøstlige Argentina men formentlig uddød her.

Lever især i tropiske slettelandsskove samt skove i bjergområder under 1000 m. højde.

Underarter

Ingen.

Føde

Vilde fugle lever primært af nødder og frugt, specielt paranødder. De kan også gnave i barken på løvfældende træer, som giver fibre og vitaminer. De vil også slikke på ler, der indeholder nogle vigtige mineraler.

Pellets suppleret med papegøjeblanding, grønt og frugt. Er glade for forskellige slags nødder – selv de hårdeste nødder knækkes let med det kraftige næb.

Opdræt

Kræver solidt bygget redekasse. Parret holdes alene indtil ungerne er flyvefærdige.
Der lægges 2-3 æg. Rugetiden varer 28 dage. Flyvefærdige 90 dage efter klækning.
Et godt rugepar kan yngle i årevis. Pas dog på med at sætte nye fugle sammen – det kan tage lang tid (op til måneder) før fuglene accepterer hinanden!

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittacidae
  • Slægt: Ara

Synonymer

  • Dansk: Mørkerød Ara, Grønvinget Ara
  • Engelsk: Red-and-green Macaw, Green-winged Macaw
  • Fransk: Ara chloroptère
  • Tysk: Grünflügelara
  • Portugisisk: Arara-canga, Arara-piranga, Arara-verde, Arara-vermelha, Arara-vermelha-grande
  • Spansk: Guacamaya Rojiverde, Guacamayo Aliverde, Guacamayo Rojo, Papagayo rojo
  • Videnskabeligt: Ara chloropterus

IUCN Red List

BirdLife International 2021. Ara chloropterus. The IUCN Red List of Threatened Species 2021: e.T22685566A163776409.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2021-3.RLTS.T22685566A163776409.en
Accessed on 12 March 2022

Reklame:

Reklame: